Det er samfundets skyld...?

Når man bor i Københavns nordvest-kvarter - lige ved Frederikssundsvej, som nu både er berygtet for et hærget solcenter og for et potentielt nyt ungdomshus - så kan man godt skræmmes lidt og komme til at fundere lidt over, hvem det er, som finder på at brænde skoler og biler af, og hvad der dog går af dem!! Det fik jeg dog ikke meget ud af, så i stedet læste jeg den Berlingske Tidende, jeg i går fik "kastet gratis i nakken", da jeg forlod uni. Der var faktisk en ret klog analyse - synes jeg - af situationen, som sammenlignes med den tilsvarende i Paris' forstæder. Jeg bringer et uddrag:

(...) Spørger man unge i franske forstæder, bunder utilfredsheden helt enkelt i, at de - med rette eller urette - føler sig afskåret fra det gode liv: De har svært ved at få en god uddannelse, et spændende job samt komme ind på natklubber og boligmarked, og når de vil besøge Eiffel-tårnet eller Champs-Elysée - Frankrigs svar på Rundetårn og Strøget - bliver de stoppet og visiteret af politiet.

Langt de fleste tager denne udstødelse resigneret og gør ikke noget. Og så har man en lille minoritet, der lader sig lokke af udsigten til den magt, den status, den smag af magtens sødme, som det giver at kunne sætte dagsordenen i medierne med optøjer og afbrændinger. (...)

[Inspirationen] kommer fra vestlige videospil. "De sender scorerne til hinanden. Vi har brændt så og så mange biler af (...) Det er en slags konkurrence", som lederen af en lokal mæglerpatrulje fortalte...

Hvad mener du? Er det virkelig samfundets skyld?

Kedelig kirkehistorie?!

Jeg har i dag haft min anden lektion i det nye fag, 'hovedlinjer i kirke- og teologihistorie', og er allerede stødt på en af de såkaldte apostolske fædres humor! Jeg citerer Ignatius fra 2. årh. e.Kr.:

Alt det led han (Jesus Kristus, red.) for vor skyld, for at vi skulle frelses. Han led virkeligt, ligesom han også opstod virkeligt. Han har ikke lidt tilsyneladende, sådan som nogle vantro siger - de kan selv være tilsyneladende. Sådan som de tænker, skal det også gå dem, så de bliver uden legemer ligesom dæmoner.

Men hvor har han ret, selvom han midt i humoren vel også er noget mere ligefrem/politisk ukorrekt, end hvad man vil acceptere i dagens offentlige debat.

Velkommen til Jerusalem v. II

Efter et halvt års pause som blog-skribent - da jeg kom hjem fra mit seks måneders ophold i Jerusalem (http://thomassoevndal.spaces.live.com), var der åbenbart ikke længere den store skrivetrang - er jeg nu tilbage med denne nye weblog, og med fornyet skrivelyst! Jeg holder meget af at nedfælde mine tanker skriftligt, og hvis nogen virkelig gider læse og evt. kommentere dem, så bliver det jo bare sjovere.
Og nu, hvor jeg er blevet "rigtig københavner" og ikke bare forstadskøbenhavner, har denne multietniske by givet mig nogle oplevelser, som faktisk har kunnet kompencere lidt for ikke længere at bo i det multietniske og -religiøse Jerusalem (bl.a. deraf navnet, 'Jerusalem version II'). For det var unægteligt en flad - omend rar - oplevelse at komme tilbage til det flade, ensformige og kulturelt strømlinede Vestsjælland, og jeg nød virkelig min første dag i København, hvor der ofte var engelsktalende og tørklædebærende folk omkring mig. Ikke at jeg vil gøre et glansbillede ud af at bo i Jerusalem eller af befolkningen dér; det er slet ikke mit ærinde, for der findes mange grimme sider af Det Hellige Land (jf. fotoet øverst, taget på vej ned af Oliebjerget palmesøndag sidste år)!
Men noget af den Israelske kultur med al dens mangfoldighed, fest og farver samt religiøsitet i "det offentlige rum" kunne jeg nu godt tænke mig at indføre i Danmark.

De førnævnte "jerusalemske" oplevelser i København vil jeg fortælle om senere. I skal for øvrigt ikke forvente al for stor aktivitet på bloggen. Jer, der kender mig, vil vide, at jeg ikke gider bruge ret meget tid ved tasterne; til gengæld vil indlæggene, når de endelig kommer, måske være af desto større interesse. De vil nok primært handle om oplevelser af at færdes i den mangfoldige storby, om den besynderlige beskæftigelse at studere aspekter af sin tro ved et universitet og om det at være kirke i København. Og selvfølgelig; syn på Israel/Palæstina i bred forstand kan jeg nok ikke lade være med at diskutere.
Velkommen til Jerusalem version II!