mandag den 20. oktober 2008

Paulus' lære om det ubevidste

Og så kommer et andet indlæg, som har ligget og ventet på at blive gjort færdigt siden d. 21. august ...

Jeg har lige været en tur ude hvor kragerne vender - i et parcelhus et stykke uden for Sorø - for at tale ved en såkaldt inspirationsaften. En dejlig oplevelse at finde et så varmt og levende kristent fællesskab, omend så småt og bestående af så forskellige mennesker - nogle skrøbelige og famlende, andre solide og fulde af visdom. Men så favnende og bærende hinanden frem for den almægtige Far i hengiven og tillidsfuld bøn.

Det skulle handle om 'det nye liv i Kristus'. Om spændingen ved at leve i en dobbelt virkelighed: et nyt liv, helt ren overfor Gud på grund af Kristi stedfortrædende død - og så stadig i den virkelighed, hvor vi må se i øjnene, at vi igen og igen falder i synd. Apostlen Paulus skrev for cirka 1950 år siden:

(...) Synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: "Du må ikke begære!" Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. (Romerbrevet 7,7b-8a.)

Lige da jeg var gået af sted mod bussen med manuskriptet for aftenen i tasken, kom jeg i tanker om noget, jeg for nylig havde læst i Jostein Gaarders 'Sofies Verden':

Udtrykket "det ubevidste" anvendte [Freud] om den slags ting, som vi har "fortrængt". Det vil sige den slags ting, vi har gjort os umage for at glemme, fordi de var enten "ubehagelige", "uanstændige" eller "væmmelige". Hvis vi rummer ønsker eller lyster, der er utålelige for bevidstheden - eller for "overjeg'et" - så skubber vi dem ned i underetagen. Væk med dem! (...)
Vi lever med et konstant "tryk" fra fortrængte tanker, der forsøger at kæmpe sig op fra det ubevidste. Det sker derfor tit, at vi siger eller gør ting, uden det var "meningen". Ubevidste reaktioner kan på den måde ofte styre vore følelser og handlinger. (Sofies Verden (dansk udg.) s. 448-49)

Freud er den, der først formulerede læren om det ubevidste, og det fortjener han ros for. Men er det ikke pudsigt, at Paulus cirka 1850 år tidligere skrev, at "med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig"?

Altså, fordi jeg har hørt dette "du må ikke begære", er jeg solgt til et liv i kamp mod begæret, og nogle gange må jeg råbe med Paulus: "Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?" Jeg tror ikke, jeg her på jorden bliver fri for synden - "dette dødsens legeme". Men Jesus har vundet kampen over synden, for at jeg ikke skal kæmpe, men leve i frihed fra synden. Paulus fortsætter:

Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.
Så er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. (Romerbrevet 7,24-8,1)

Hvor befriende! Her formulerer Paulus kort og præcist den spænding, som selv han lever i: at tjene Guds lov med sindet, men syndens lov med kødet. Alligevel er der ingen fordømmelse, hvis du er i Kristus Jesus!