Noget, jeg rigtig nyder, er at lægge mig i min seng og lytte en cd helt igennem, idet jeg følger med i teksten. En sygedag gjorde lige, at jeg fik god tid til det, og det gav virkelig en god oplevelse!
Det er rigtig fedt, hvis man tager en cd, der er bygget op som én lang fortælling eller udvikling i livet, troen osv. Her kan jeg varmt anbefale 'The Rebirth of Kirk Franklin' (af Kirk Franklin) og Unafraids 'To Whom It May Concern'. Sidstnævnte sætter på formidabel måde ord og musik på et menneskes tvivl, kampe og frustrationer over, hvor Gud er i al lidelsen - og så ind imellem og til sidst kommer der forløsende lyspunkter med fremtidshåb. Da jeg først hørte den, brød jeg mig ikke om sangen 'Blessing', da den så ekstremt pludseligt skiftede mellem noget meget stille og noget meget aggressivt. Men da jeg så fulgte med i teksten, gav det så god mening, at det nu er et af mine yndlingsnumre på cd'en!
Nu må jeg så bekende, at den cd, jeg i går lyttede til var noget så lavt som en opsamling, så en eventuel sammenhæng mellem sangene er jeg ikke i besiddelse af. Det drejer sig om bandet Petra, der efter 33 år (dog med skiftende medlemmer) sagde "Farewell" for cirka to år siden. De havde efter min mening deres musikalske storhedstid i første halvdel af 90'erne, men mht. deres tekster, skal vi nok ti år længere tilbage i tiden, hvor deres legendariske guitarist Bob Hartman skrev nogle geniale poesier med virkelig stærke indhold som f.eks. 'For Annie' (1981), 'Judas' Kiss' (1982), 'Grave Robber' (1983) og ikke mindst 'Hollow Eyes' (1985).
Det ville være at øve vold på sangene bare at bringe uddrag her, så jeg vil henvise til fansiden Petra Rocks My World, hvor du nemt kan finde teksterne, og så ellers bringe hele teksten til en sang, der skar dybt i mig (men det virker nok bedst med musik, så køb cd'en!):
Judas' Kiss
Words and music by Bob Hartman
Based on Luke 22:47, 48
I wonder how it makes you feel when the prodigal won't come home
I wonder how it makes you feel when he'd rather be on his own
I wonder what it's like for you when a lamb has gone astray
I wonder what it's like for you when your children disobey
It must be like another thorn struck in your brow
It must be like another close friend's broken vow
It must be like another nail right through your wrist
It must be just like
Just like Judas' kiss
I wonder how it makes you feel when no one seeks your face
I wonder how it makes you feel when they give up in the race
I wonder what it's like for you when they willingly disobey
I wonder what it's like for you when they willingly walk away
It must be ...
Har du ikke mulighed for at høre den, skal du bare forestille dig en tung og enkel trommerytme, en skæv, The Doors-orgel-agtig melodi på synthesizer, nogle aggressive blues-rifs på guitaren og en skingrende vokal a la Queen!
Det kunne være interessant at høre nogle bud på vore dages Keith Green; udover førnævnte Unafraid kommer jeg kun i tanker om Eli! Er der meget langt imellem de gode poeter, eller er det bare mig, der ikke kender dem?
