Møder med jøder

Så har vi overstået tre anderledes dage med sorties for os stewards, mens alle de andre har været udenbys. Det har været rigtig lækkert med et afbræk fra de trivielle arbejdsrytmer. Og udfordrende. Men vi blev klædt godt på med undervisning i at dele evangeliet hurtigt og effektivt med amerikanske jøder, og vi blev sat grundigt ind i Jews for Jesus’ (JFJ) metoder.

Torsdag formiddag tog vi undergrundsbanen downtown (dvs. til det sydlige Manhattan) til en skøn lille park, hvor JFJ’s nystartede musikteam skulle optræde. Vi skulle stå og bakke dem op, mens andre stod med JFJ-T-shirts på og prøvede at snakke med forbipasserende. Der var blandt andet en midaldrende jødisk dame, som tog alles opmærksomhed i nogle minutter, mens hun råbte med store armbevægelser, at de messianske jøder i hvert fald ikke var jøder.

Om aftenen samme dag blev vi udstyret med traktater og stillet på et af de meget trafikerede knudepunkter, Union Square, i samme del af byen. Vi havde en lignende sortie fredag middag ved Times Square her i Midtown. Det var meget spændende; man mødte mange forskellige mennesker og reaktioner, både eder og forbandelser fra jøder, som mente, at vi var racister, og opmuntrende velsignelser, herunder fra nogle, der gerne ville have en T-shirt som vores!

Fredag aften og lørdag var vi delt i to mindre teams; vi tre danskere og vores leder, Sara, var om aftenen i en stor park i Brooklyn, hvor der skulle være koncert med et symfoniorkester. Her kom der virkelig mange jøder (man kan ofte spotte disse på afstand, selv de sekulære uden religiøs klædedragt), og jeg fik blandt andet en snak med én, der mente, Gud var i alt. Mens jeg snakkede med ham, stod en kristen sort mand og ventede på, vi blev færdige, så han kunne komme og høre, hvordan det med jøde og Jesus og kunne hænge sammen. Lørdag eftermiddag var vi sammen med nogle unge messianske jøder, som er i byen på to ugers lejr, på en punk-festival udenfor NY. Her mødte man også mange forskellige mennesker, og jeg fik en jødisk og en katolsk teenage-pige til at overveje, om ikke Jesus kunne være deres Messias.

Jeg tænker tilbage på nogle virkelig dejlige dage, hvor Gud har arbejdet i og gennem os hedningekristne; vi fik mange kontakter, og i hvert fald en hedning kom til tro! “The campaigners” kom hjem sent lørdag og fortalte, om deres oplevelser med mennesker, der tog imod evangeliet. Al ære og tak til Gud, som ikke lod evangeliet blive i det antikke Israel, men spredte det ud til os hedninger og nu tilbage til “Israel” i USA!

Traktater og bacon i lange baner

Nu lidt om hverdagen her i Jews for Jesus’ New York-afdeling.

På en almindelig dag (mandag-onsdag) ringer vække-telefonen klokken 6.10, og så skal der bæres 16-18 tasker op fra kælderen, som skal deles ud på “the rush sortie” klokken 7-9.30. (Sortie betyder noget i retning af uddeling og bruges om “the campaigners’” ture på gaden.) Disse har jeg dagen før fyldt med 800-1000 pjecer i hver taske.

Når the campaigners er blevet sendt af sted med et rungende “proclaim His salvation!” ude på fortorvet (efter at jeg igen er blevet overrasket over varmen så tidligt – indendørs hersker airconditionen), mødes vi syv “stewards” med kampagnens åndelige vejleder/chaplin (som i chapel, ikke som i Charlie) på tredje etage til lidt morgenmad (“ske-mad”) og “devotion” (andagt). (Så er der vist ikke flere paranteser.) Vi gennemgår bogen Humility, som er meget relevant, når man dagligt skal underlægge sig stramme tidsplaner og beskeder fra oven om, hvordan alting skal gøres. Det er virkelig en udfordring for mig at lære ydmyghed (humility, undskyld) og tålmodighed. Vi læser bogen på skift, så det giver også god træning i engelsk. Og så taler vi om, hvordan det hele går samt beder for dem, der er på gaden, og for hinanden.

Herefter går vi til hver vores arbejdsopgaver; jeg går i kælderen (de kalder mig “the cellar dweller” eller “tract master”), tømmer de tasker, der blev brugt den forrige aften, for traktater og lægger dem i lige store bunker tilbage i deres kasser. Derefter fylder jeg nye tasker, så de er klar til “the noon sortie” klokken 11.10-13.45. Når jeg er færdig med det, passer det med, at the campaigners kommer hjem, og så er der brunch klokken kvart i ti - som de to andre danskere, Mirjam og Dinna, har hjulpet kokkene Wayne og Gary med at tilberede – hvor der bestemt ikke mangler noget: Bagels med salatbar, udskåret frugt, oste og laks m.m. fylder ta’ selv-bordet, bortset fra det lune for enden af bordet, som for eksempel kan bestå af bacon, æggekage, pølser og tygge, luftige pandekager eller vafler med sirup. Men det skal jo også holde helt indtil den lignende frokost kvart i to … :-P

Mens the campaigners har devotions (måske skulle jeg bare skrive på engelsk?), bærer jeg taskerne op fra kælderen, de sendes de ud i New York igen, og førbeskrevne kælderscene udspiller sig påny. Når de er kommet hjem til frokost, har jeg pause indtil halv fire, hvor jeg igen skal have de fyldte tasker op på første etage. Ditto og så videre, det bliver aftensmadstid halv syv, og derefter er der “chapel”: tre kvarters lovsang, tilbedelse og prædiken. Ud igen på sidste sortie, jeg ned i kælderen, og jeg er normalt færdig med at pakke taskerne til næste morgen og køre tre til seks store affaldssække (ja, så meget affald laver man her) ud på fortorvet (ja, det gør man her) ved titiden (ja). Og så er den daw jo gaw’n. Men så har jeg for det meste lidt kvalitetstid alene på værelset, inden de fire værelseskammerater kommer hjem ved elleve-tolvtiden.

Sådan ser en mandag typisk ud. De andre ugedage er lidt anderledes: tirsdag er der for eksempel chapel om formiddagen; onsdag aften har vi alle fri; torsdag-lørdag er der ingen “morning sortie”, til gengæld er de ude til midnat eller længere; søndag har vi som regel fri. Men ellers er det meget de samme rutiner, så man kan let stå og falde hen i egne tanker eller være dybt optaget af debatten i lokalradioen. Men der kommer ofte en og anden forbi og spørger: “Thomas, how are you doing today?”

Så nåede jeg lige at fortælle om den trygge, trivielle hverdag, inden jeg bliver revet helt ud af denne: De næste tre dage skal the campaigners til omkringliggende storbyer: Boston, Baltimore og Philadelphia, og dermed bliver vi stewards arbejdsløse. Næsten da! Vi får i stedet campaigner-hatte på (altså billedligt talt), skal trænes i morgen formiddag (verbalt talt (?!)), og så er det ellers ud på New Yorks “streets” og “avenues” fra i morgen eftermiddag og indtil lørdag aften. Spændende! Og cool (american spoken)!

Fourth of July

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive noget om min hverdag her i Jews for Jesus’ syvetagers bygning på Manhattan, men tiden er skredet en anelse, der har ikke været meget fritid, og når den har været der, har jeg prioriteret at se byen, læse om den m.m. Og i mellemtiden har det været den 4. juli, og den dato kræver ekstra opmærksomhed.

Det første, der skete, havde ikke noget med datoen, men til gengæld med ugedagen at gøre: det var søndag, og vi tre danskere tog klokken tolv sammen med nogle af de andre i huset i kirke i Brooklyn, én af de fem “boroughs” (bydele, Manhattan er en anden af disse), NY består af. Brooklyn er afroamerikanernes store sted (udover Harlem på det nordlige Manhattan), og Brooklyn Tabernacle var klart domineret af velklædte sorte mennesker i alle aldre. Der var dog også hvide, heriblandt den højtråbende, dramatiserende pastor. Et kor på over hundrede medlemmer fyldte det meste af scenen i den flotte teatersal (som var kirkens egen!). Musikken svarede til den overdådige bygning: det startede med en halv times gang-i-den-gospel, og efter en pause med meddelelser fortsatte det et kvarter med rigtig smuk sang. Herefter den overdramatiserede prædiken, som til slut blev akkompagneret af toner fra elklaveret. Pastoren sluttede af med at tilbyde alle nye et kram, så det skulle vi da prøve …

Vi kom først hjem omkring klokken tre, og så skulle det gå hurtigt med at slappe af og få lidt mad indenbords, inden der klokken fire var “chapel” for os alle i huset. Chapel har vi næsten hver dag – vi mødes på 2. etage, som er “the chapel”: et mødelokale med stolerækker, og tilbeder og lovsynger Gud – men denne dag var det udvidet til at vare halvanden time, så der var dejlig meget tid til sammen med Gud og hinanden at blive klar til vel nok kampagnens højdepunkt: “the fourt of July sortie”. Denne dag kommer cirka en million amerikanere ud på Manhattans vestkyst for at se et overdådigt fyrværkeri sendt op fra Hudson, vandet der skiller staterne New York og New Jersey. Og derfor skulle vi alle på gaderne for at dele pjecer ud til folk og forsøge at komme til at tale med dem om troen på Gud. Det var en spændende aften, man mødte en masse forskellige typer, heriblandt en del af dem, man ellers troede, kun fandtes på film. Det var nemt at finde jøder i menneskemylderet, men det var to muslimske piger, jeg kom til at snakke med. De ville vide, hvorfor vi kristne havde så mange forskellige bibler: Markus, Lukas og så videre.

En dag med mange indtryk, og jeg var godt smadret, da jeg klokken 1.30 var færdig med sammen med Reggie at rydde op i de fyrre-halvtreds tasker med traktater. Men dagen efter var fridag – igen en dag i Brooklyn, men det er en helt anden historie …