Så sidder jeg min sidste aften i “the Big Apple”. Kampagnen er veloverstået; de fleste “campaignere” tog hjem i søndags; i mandags og tirsdags ryddede vi stewards med flere op og gjorde rent på de otte etager; og det hele blev rundet af med en gang rundbold på New York Mets’ stadion i Queens. Denne kamp (som de lokale kalder baseball) og en forudgående middag i China Town var Jews for Jesus’ tak for vores indsats. (Ja altså, det var ikke os, der spillede; vi måtte nøjes med at se på.)
Onsdag var den første dag, siden vi kom, hvor vi ikke havde noget på programmet. Det var skønt bare at kunne flade ud hele dagen. Til gengæld gik vi tidligt til den den næste dag; klokken 0.15 gik vi af sted til den anden ende af 31st Street, hvor der kom en bus og kørte os fire timer mod sydvest. Klokken 5.35 væltede vi godt søvndrukne ud af bussen og fandt os selv stående (eller rettere: vaklende) i en virkelig flot by med brede boulevarder, kæmpe bygninger (dog ikke høje som i NY) og folk i jakkesæt. Byen hedder Washington D.C.; den ligger ikke i nogen stat, men i District of Columbia, et distrikt uden rettigheder som en stat, men dog med White House, Obama og Capitol – den enorme, hvide bygning, som rummer parlamentets to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus.
Da vi havde været rundt at se byen og lært om staternes historie på et meget spændende museum, tog vi toget til endestationen i staten Virginia, hvor Kevin, en 21-årig campaigner bor. Her hentede han os i sin egen bil og kørte os hjem til sin familie, der viste sig at bo i et lækkert skovområde – et kæmpe hus på en kæmpe grund, der skrånede ned mod en stor flod/sø. Her tog vi en tur i en af deres kanoer den næste formiddag – skønt!
Da vi ankom, stod familien klar med aftensmad til os, og faderen, som selv en gang havde deltaget i Jews for Jesus’ kampagne, fortalte os, at det var en ære at få besøg af os. Nu havde vi tjent Jews for Jesus, så nu skulle vi bare lade os tjene af denne familie. Vi startede måltidet med at tage hinanden i hænderne hele vejen rundt om bordet, og den jødiske fader takkede Gud for maden og for, at vi – deres søstre og broder i Kristus – var kommet til dem. Dette at møde kristne brødre og søstre i USA er nok det, der har gjort mest indtryk på mig på denne tur. Der er mange teologiske og kulturelle forskelle på os, men vi er ét i Kristus.
Vi gik tidligt i seng den aften, for der var meget søvn, der skulle indhentes. Jeg tog hjem til New York fredag aften og har brugt det meste af dagen i dag på at gøre klar til at rejse videre til Honduras og Guatemala i morgen tidlig. Om lidt skal jeg med et par campaignere, der er blevet her i huset på ferie, ud at se til byen. Det bliver mit farvel med “byen, der aldrig sover”.
