Puha, dér var min blog lige ved at sove ind i søvnen! Jeg skrev faktisk halvandet blogindlæg i juli og august, men fik en masse andet at se til, og pludselig var min pc til reparation. Så her følger først en reportage fra min sommerferie med familien i Sverige, skrevet den 25. juli. Jeg tillader mig lige at gøre den færdig her to måneder efter ...
Vel oppe på en af Sörknattens bjergtoppe får man lyst til at udstøde et forårsskrig. Ligesom Astrid Lindgrens figur Ronja Røverdatter gjorde det i Tage Danielssons filmatisering fra 1983. For den milevide udsigt over søer, skove og bjerge er så magisk, at man forventer, at rumpenisser og skovhekse (vildvittror) når som helst kan springe frem bag en sten eller dykke ned fra himlen.
Sådan fortæller Turen går til Sydsverige om området her i den nordvestlige del af Sydsverige. Vi så hverken rumpenisser eller skovhekse, da bror Simon, svoger Brian og jeg klokken halv seks i morges kørte dybt ind i de svenske skove her i Dalsland, hvor vi holder ferie med familien. Til gengæld blev vi vidner til en storslået natur, der langsomt vågnede i takt med, at solen fik mere og mere magt. Skovsøerne nedenfor os døsede stadig hen under den mystiske mosekonebryg, da vi forlod bilen på en bjergsråning og begav os opad. Ofte måtte jeg standse op, nyde den formidable udsigt og tage et par billeder.
På billedet ses røverkongens sønner, Brian og Simon. Vi håbede på at se nogle flotte dyr, og jeg fik da også et par korte glimt at et rådyr, der sprang af sted. Da vi højt oppe på bjerget var ved at opgive at få nedlagt den elg til aftensmaden, gav vi os til at råbe som Ronja - og jodle. Det gav de vildeste ekkoer, jeg har hørt! Lige efter ens råb kom svaret fra bakkerne lige omkring os. Men mere end et sekund efter kunne man høre en kaskade af ekkoer fortsætte derude i de skovklædte bjerge og dale, som strakte sig over måske ti kilometer, inden øjet nåede horisonten.
Wow, en storslået natur, Gud har skabt til os!
