GÅR du i kirke, ER du kirke, GØR du kirke …?

Af og til bliver jeg spurgt om noget i retning af: “Hvor kommer du henne?” underforstået: “Hvilke(n) kirkelig(e) sammenhæng(e) besøger du jævnligt?” Det er især et yndet emne, når man møder nye mennesker i kristne sammenhænge, for eksempel på en lejr.

Fra tid til anden har det været pointeret, at kirke – eller anden menighedssammenhæng, som man ikke kalder kirke eller menighed, for eksempel Indre Mission - ikke er noget, man kommer i; det er noget, man er (en del af). Man har villet understrege, at man ikke er tilskuer i en kirke; man er en aktiv, uundværlig del af “Kristi krop”.

I løbet af det sidste halve års tid har jeg flere gange hørt prædikanter sige, at kirke heller ikke er noget, man er; det er noget, man gør! Man vil så at sige flytte folk ud af kirkebygningen for at møde mennesker der, hvor de er. Og så kalder man det kirke, når man møder sine medmennesker og gør noget for dem.

Jeg har været mest vant til at kalde dette at være kristen blandt sine medmennesker. Og så ladet kirke dreje sig om de situationer, hvor man mødes med andre kristne med Jesus som centrum. Dette at “gøre kirke” blandt sine medmennesker er i mine ører en mærkelig definition af kirken, og måske hænger tendensen sammen med en stigende foragt for “kristelige møder”.

Har det hold i Bibelen?

New York – nu i billeder

Jeg fik aldrig givet mere lyd på bloggen, siden jeg forlod NY og rejste til Honduras/Guatemala. Er du interesseret i at læse om og se billeder fra Thereses og min rejse sammen, kan du gå til hendes weblog.

Her vil jeg blot vise nogle billeder fra min tid i NY, da jeg nu har mulighed for at lægge disse ind. Mere kan ses og læses på de to andre danskeres weblog.

Det her er New York City …

… med den famøse Broadway og de lige så famøse gule taxier:

Og det her er Jews for Jesus’ bygning, som ligger blot et kvarters gang derfra:

I bygningens kælder pakkede jeg traktater i “campaignernes” tasker …

… så de senere kunne dele dem ud og tale med mennesker om, hvem Jesus er, efter et energisk: “Proclaim His salvation!!”:

Vi boede allesammen i bygningens øverste etager, der var indrettet som lejligheder. Her er fra venstre campaignerne Guy fra Florida/Israel og David fra Phoenix, Arizona, samt en besøgende fra Brooklyn, NY:

En udsøgt og ikke ret dyr fornøjelse var det at tage ud at spise på en af de mange restauranter, her sammen med de to andre danskere (i blåt) og de to kokke (i gult) – fra venstre Dinna, Mirjam, Gary og Wayne – dagen efter, vi var færdige med oprydningen efter kampagnen:

Når jeg genser billederne, kan jeg godt savne NYC med dens pluralisme, lækre restauranter, inspirerende kirker og flinke mennesker. Men som dansker bosiddende i København skal jeg vel ikke klage …

God bless you, America!

Goodbye, New York!

Så sidder jeg min sidste aften i “the Big Apple”. Kampagnen er veloverstået; de fleste “campaignere” tog hjem i søndags; i mandags og tirsdags ryddede vi stewards med flere op og gjorde rent på de otte etager; og det hele blev rundet af med en gang rundbold på New York Mets’ stadion i Queens. Denne kamp (som de lokale kalder baseball) og en forudgående middag i China Town var Jews for Jesus’ tak for vores indsats. (Ja altså, det var ikke os, der spillede; vi måtte nøjes med at se på.)

Onsdag var den første dag, siden vi kom, hvor vi ikke havde noget på programmet. Det var skønt bare at kunne flade ud hele dagen. Til gengæld gik vi tidligt til den den næste dag; klokken 0.15 gik vi af sted til den anden ende af 31st Street, hvor der kom en bus og kørte os fire timer mod sydvest. Klokken 5.35 væltede vi godt søvndrukne ud af bussen og fandt os selv stående (eller rettere: vaklende) i en virkelig flot by med brede boulevarder, kæmpe bygninger (dog ikke høje som i NY) og folk i jakkesæt. Byen hedder Washington D.C.; den ligger ikke i nogen stat, men i District of Columbia, et distrikt uden rettigheder som en stat, men dog med White House, Obama og Capitol – den enorme, hvide bygning, som rummer parlamentets to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus.

Da vi havde været rundt at se byen og lært om staternes historie på et meget spændende museum, tog vi toget til endestationen i staten Virginia, hvor Kevin, en 21-årig campaigner bor. Her hentede han os i sin egen bil og kørte os hjem til sin familie, der viste sig at bo i et lækkert skovområde – et kæmpe hus på en kæmpe grund, der skrånede ned mod en stor flod/sø. Her tog vi en tur i en af deres kanoer den næste formiddag – skønt!

Da vi ankom, stod familien klar med aftensmad til os, og faderen, som selv en gang havde deltaget i Jews for Jesus’ kampagne, fortalte os, at det var en ære at få besøg af os. Nu havde vi tjent Jews for Jesus, så nu skulle vi bare lade os tjene af denne familie. Vi startede måltidet med at tage hinanden i hænderne hele vejen rundt om bordet, og den jødiske fader takkede Gud for maden og for, at vi – deres søstre og broder i Kristus – var kommet til dem. Dette at møde kristne brødre og søstre i USA er nok det, der har gjort mest indtryk på mig på denne tur. Der er mange teologiske og kulturelle forskelle på os, men vi er ét i Kristus.

Vi gik tidligt i seng den aften, for der var meget søvn, der skulle indhentes. Jeg tog hjem til New York fredag aften og har brugt det meste af dagen i dag på at gøre klar til at rejse videre til Honduras og Guatemala i morgen tidlig. Om lidt skal jeg med et par campaignere, der er blevet her i huset på ferie, ud at se til byen. Det bliver mit farvel med “byen, der aldrig sover”.

Møder med jøder

Så har vi overstået tre anderledes dage med sorties for os stewards, mens alle de andre har været udenbys. Det har været rigtig lækkert med et afbræk fra de trivielle arbejdsrytmer. Og udfordrende. Men vi blev klædt godt på med undervisning i at dele evangeliet hurtigt og effektivt med amerikanske jøder, og vi blev sat grundigt ind i Jews for Jesus’ (JFJ) metoder.

Torsdag formiddag tog vi undergrundsbanen downtown (dvs. til det sydlige Manhattan) til en skøn lille park, hvor JFJ’s nystartede musikteam skulle optræde. Vi skulle stå og bakke dem op, mens andre stod med JFJ-T-shirts på og prøvede at snakke med forbipasserende. Der var blandt andet en midaldrende jødisk dame, som tog alles opmærksomhed i nogle minutter, mens hun råbte med store armbevægelser, at de messianske jøder i hvert fald ikke var jøder.

Om aftenen samme dag blev vi udstyret med traktater og stillet på et af de meget trafikerede knudepunkter, Union Square, i samme del af byen. Vi havde en lignende sortie fredag middag ved Times Square her i Midtown. Det var meget spændende; man mødte mange forskellige mennesker og reaktioner, både eder og forbandelser fra jøder, som mente, at vi var racister, og opmuntrende velsignelser, herunder fra nogle, der gerne ville have en T-shirt som vores!

Fredag aften og lørdag var vi delt i to mindre teams; vi tre danskere og vores leder, Sara, var om aftenen i en stor park i Brooklyn, hvor der skulle være koncert med et symfoniorkester. Her kom der virkelig mange jøder (man kan ofte spotte disse på afstand, selv de sekulære uden religiøs klædedragt), og jeg fik blandt andet en snak med én, der mente, Gud var i alt. Mens jeg snakkede med ham, stod en kristen sort mand og ventede på, vi blev færdige, så han kunne komme og høre, hvordan det med jøde og Jesus og kunne hænge sammen. Lørdag eftermiddag var vi sammen med nogle unge messianske jøder, som er i byen på to ugers lejr, på en punk-festival udenfor NY. Her mødte man også mange forskellige mennesker, og jeg fik en jødisk og en katolsk teenage-pige til at overveje, om ikke Jesus kunne være deres Messias.

Jeg tænker tilbage på nogle virkelig dejlige dage, hvor Gud har arbejdet i og gennem os hedningekristne; vi fik mange kontakter, og i hvert fald en hedning kom til tro! “The campaigners” kom hjem sent lørdag og fortalte, om deres oplevelser med mennesker, der tog imod evangeliet. Al ære og tak til Gud, som ikke lod evangeliet blive i det antikke Israel, men spredte det ud til os hedninger og nu tilbage til “Israel” i USA!

Traktater og bacon i lange baner

Nu lidt om hverdagen her i Jews for Jesus’ New York-afdeling.

På en almindelig dag (mandag-onsdag) ringer vække-telefonen klokken 6.10, og så skal der bæres 16-18 tasker op fra kælderen, som skal deles ud på “the rush sortie” klokken 7-9.30. (Sortie betyder noget i retning af uddeling og bruges om “the campaigners’” ture på gaden.) Disse har jeg dagen før fyldt med 800-1000 pjecer i hver taske.

Når the campaigners er blevet sendt af sted med et rungende “proclaim His salvation!” ude på fortorvet (efter at jeg igen er blevet overrasket over varmen så tidligt – indendørs hersker airconditionen), mødes vi syv “stewards” med kampagnens åndelige vejleder/chaplin (som i chapel, ikke som i Charlie) på tredje etage til lidt morgenmad (“ske-mad”) og “devotion” (andagt). (Så er der vist ikke flere paranteser.) Vi gennemgår bogen Humility, som er meget relevant, når man dagligt skal underlægge sig stramme tidsplaner og beskeder fra oven om, hvordan alting skal gøres. Det er virkelig en udfordring for mig at lære ydmyghed (humility, undskyld) og tålmodighed. Vi læser bogen på skift, så det giver også god træning i engelsk. Og så taler vi om, hvordan det hele går samt beder for dem, der er på gaden, og for hinanden.

Herefter går vi til hver vores arbejdsopgaver; jeg går i kælderen (de kalder mig “the cellar dweller” eller “tract master”), tømmer de tasker, der blev brugt den forrige aften, for traktater og lægger dem i lige store bunker tilbage i deres kasser. Derefter fylder jeg nye tasker, så de er klar til “the noon sortie” klokken 11.10-13.45. Når jeg er færdig med det, passer det med, at the campaigners kommer hjem, og så er der brunch klokken kvart i ti - som de to andre danskere, Mirjam og Dinna, har hjulpet kokkene Wayne og Gary med at tilberede – hvor der bestemt ikke mangler noget: Bagels med salatbar, udskåret frugt, oste og laks m.m. fylder ta’ selv-bordet, bortset fra det lune for enden af bordet, som for eksempel kan bestå af bacon, æggekage, pølser og tygge, luftige pandekager eller vafler med sirup. Men det skal jo også holde helt indtil den lignende frokost kvart i to … :-P

Mens the campaigners har devotions (måske skulle jeg bare skrive på engelsk?), bærer jeg taskerne op fra kælderen, de sendes de ud i New York igen, og førbeskrevne kælderscene udspiller sig påny. Når de er kommet hjem til frokost, har jeg pause indtil halv fire, hvor jeg igen skal have de fyldte tasker op på første etage. Ditto og så videre, det bliver aftensmadstid halv syv, og derefter er der “chapel”: tre kvarters lovsang, tilbedelse og prædiken. Ud igen på sidste sortie, jeg ned i kælderen, og jeg er normalt færdig med at pakke taskerne til næste morgen og køre tre til seks store affaldssække (ja, så meget affald laver man her) ud på fortorvet (ja, det gør man her) ved titiden (ja). Og så er den daw jo gaw’n. Men så har jeg for det meste lidt kvalitetstid alene på værelset, inden de fire værelseskammerater kommer hjem ved elleve-tolvtiden.

Sådan ser en mandag typisk ud. De andre ugedage er lidt anderledes: tirsdag er der for eksempel chapel om formiddagen; onsdag aften har vi alle fri; torsdag-lørdag er der ingen “morning sortie”, til gengæld er de ude til midnat eller længere; søndag har vi som regel fri. Men ellers er det meget de samme rutiner, så man kan let stå og falde hen i egne tanker eller være dybt optaget af debatten i lokalradioen. Men der kommer ofte en og anden forbi og spørger: “Thomas, how are you doing today?”

Så nåede jeg lige at fortælle om den trygge, trivielle hverdag, inden jeg bliver revet helt ud af denne: De næste tre dage skal the campaigners til omkringliggende storbyer: Boston, Baltimore og Philadelphia, og dermed bliver vi stewards arbejdsløse. Næsten da! Vi får i stedet campaigner-hatte på (altså billedligt talt), skal trænes i morgen formiddag (verbalt talt (?!)), og så er det ellers ud på New Yorks “streets” og “avenues” fra i morgen eftermiddag og indtil lørdag aften. Spændende! Og cool (american spoken)!

Fourth of July

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive noget om min hverdag her i Jews for Jesus’ syvetagers bygning på Manhattan, men tiden er skredet en anelse, der har ikke været meget fritid, og når den har været der, har jeg prioriteret at se byen, læse om den m.m. Og i mellemtiden har det været den 4. juli, og den dato kræver ekstra opmærksomhed.

Det første, der skete, havde ikke noget med datoen, men til gengæld med ugedagen at gøre: det var søndag, og vi tre danskere tog klokken tolv sammen med nogle af de andre i huset i kirke i Brooklyn, én af de fem “boroughs” (bydele, Manhattan er en anden af disse), NY består af. Brooklyn er afroamerikanernes store sted (udover Harlem på det nordlige Manhattan), og Brooklyn Tabernacle var klart domineret af velklædte sorte mennesker i alle aldre. Der var dog også hvide, heriblandt den højtråbende, dramatiserende pastor. Et kor på over hundrede medlemmer fyldte det meste af scenen i den flotte teatersal (som var kirkens egen!). Musikken svarede til den overdådige bygning: det startede med en halv times gang-i-den-gospel, og efter en pause med meddelelser fortsatte det et kvarter med rigtig smuk sang. Herefter den overdramatiserede prædiken, som til slut blev akkompagneret af toner fra elklaveret. Pastoren sluttede af med at tilbyde alle nye et kram, så det skulle vi da prøve …

Vi kom først hjem omkring klokken tre, og så skulle det gå hurtigt med at slappe af og få lidt mad indenbords, inden der klokken fire var “chapel” for os alle i huset. Chapel har vi næsten hver dag – vi mødes på 2. etage, som er “the chapel”: et mødelokale med stolerækker, og tilbeder og lovsynger Gud – men denne dag var det udvidet til at vare halvanden time, så der var dejlig meget tid til sammen med Gud og hinanden at blive klar til vel nok kampagnens højdepunkt: “the fourt of July sortie”. Denne dag kommer cirka en million amerikanere ud på Manhattans vestkyst for at se et overdådigt fyrværkeri sendt op fra Hudson, vandet der skiller staterne New York og New Jersey. Og derfor skulle vi alle på gaderne for at dele pjecer ud til folk og forsøge at komme til at tale med dem om troen på Gud. Det var en spændende aften, man mødte en masse forskellige typer, heriblandt en del af dem, man ellers troede, kun fandtes på film. Det var nemt at finde jøder i menneskemylderet, men det var to muslimske piger, jeg kom til at snakke med. De ville vide, hvorfor vi kristne havde så mange forskellige bibler: Markus, Lukas og så videre.

En dag med mange indtryk, og jeg var godt smadret, da jeg klokken 1.30 var færdig med sammen med Reggie at rydde op i de fyrre-halvtreds tasker med traktater. Men dagen efter var fridag – igen en dag i Brooklyn, men det er en helt anden historie …

Start spreading the news …

Velkommen til min weblog – og velkommen tilbage til jer, der engang måtte have fulgt den og nu har fået grund til at følge den igen! Da jeg for godt to år siden startede bloggen var det på baggrund af at have boet et halvt år i Jerusalem og nu i København, som jeg på grund af dens mangfoldighed sammenlignede med den israelske by. Blandt andet derfor navnet: Jerusalem version II.

Nu skriver jeg fra et af de nederste lag – 5. etage – af Manhattan, hjertet af New York City, en by med 8,5 millioner indbyggere, hvoraf de 2 millioner er jøder! Jeg kom hertil i tirsdags den 22. juni og skal være her indtil den 1. august. Hvorfor? Fordi her bor to millioner jøder, som ikke ved, at deres frelser – den, de har ventet på i 4.000 år, siden Abraham fik løftet: “I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes” (1. Mosebog 28,14b), Messias Jesus – kom til dem for 2.000 år siden! Men de kendte ikke deres besøgelsestid (Lukasevangeliet 19,44b).

Den gode nyhed er, at flere og flere jøder i dag kommer til tro på, at Jesus var og er deres Messias og eneste håb for fred med Gud! Cirka tolv af disse “messianske jøder” fra alle egne af USA er nu samlet her i denne syvetagers bygning for at dele de gode nyheder om Jesus med byens jødiske befolkning, og flere er på vej. I morgen begynder New York Summer Witnessing Campaign 2010, og så vil cirka tredive personer (nogle en enkelt uge, andre fra start til slut) de næste fire uger i otte timer om dagen mandag til lørdag forsøge at sætte Jesus på newyorkernes dagsorden.

Jeg og tre andre “hedningekristne” (to andre fra Danmark og én fra Finland) er såkaldte “stewards” og skal sammen med erfarne jødiske stewards lave det praktiske arbejde her i huset. Jeg selv skal sammen Reggie, en hyggelig, rolig, midaldrende sort mand fra sydstaten Louisiana, stå i bygningens kælder og pakke tasker med pjecer, hvorpå der for eksempel står: “Beware of fanatic Christians handing out pamphlets!” eller “Are you a Facebook addict?” Men de sidste par dage er gået med forberedelser til, at det hele går løs i morgen. For eksempel dannede vi i går en kæde fra fortovet ned i kælderen og fik de cirka 500.000 pjecer ind på plads i løbet af en halv til en hel time. De har gjort det mange gange og ved præcis, hvordan man gør alting mest effektivt, så man også kan slappe mest muligt af bagefter!

Der vil efterhånden komme mere om mine oplevelser her på bloggen, om Gud vil. Nu vil jeg bare bede jer om at gå i forbøn for denne kampagne, for dem, der skal på gaden og måske blive genstand for hån og spyt(!), for de mennesker i New York, der vil få et møde med den almægtige Gud, samt for mig og mine med-stewards, som også har brug for opmuntring og Helligåndens vejledning. Tak, om du vil tjene Gud og os på den måde. Så vil vi sammen “start spreading the (good) news” – among Jews!