Nu lidt om hverdagen her i Jews for Jesus’ New York-afdeling.
På en almindelig dag (mandag-onsdag) ringer vække-telefonen klokken 6.10, og så skal der bæres 16-18 tasker op fra kælderen, som skal deles ud på “the rush sortie” klokken 7-9.30. (Sortie betyder noget i retning af uddeling og bruges om “the campaigners’” ture på gaden.) Disse har jeg dagen før fyldt med 800-1000 pjecer i hver taske.
Når the campaigners er blevet sendt af sted med et rungende “proclaim His salvation!” ude på fortorvet (efter at jeg igen er blevet overrasket over varmen så tidligt – indendørs hersker airconditionen), mødes vi syv “stewards” med kampagnens åndelige vejleder/chaplin (som i chapel, ikke som i Charlie) på tredje etage til lidt morgenmad (“ske-mad”) og “devotion” (andagt). (Så er der vist ikke flere paranteser.) Vi gennemgår bogen Humility, som er meget relevant, når man dagligt skal underlægge sig stramme tidsplaner og beskeder fra oven om, hvordan alting skal gøres. Det er virkelig en udfordring for mig at lære ydmyghed (humility, undskyld) og tålmodighed. Vi læser bogen på skift, så det giver også god træning i engelsk. Og så taler vi om, hvordan det hele går samt beder for dem, der er på gaden, og for hinanden.
Herefter går vi til hver vores arbejdsopgaver; jeg går i kælderen (de kalder mig “the cellar dweller” eller “tract master”), tømmer de tasker, der blev brugt den forrige aften, for traktater og lægger dem i lige store bunker tilbage i deres kasser. Derefter fylder jeg nye tasker, så de er klar til “the noon sortie” klokken 11.10-13.45. Når jeg er færdig med det, passer det med, at the campaigners kommer hjem, og så er der brunch klokken kvart i ti - som de to andre danskere, Mirjam og Dinna, har hjulpet kokkene Wayne og Gary med at tilberede – hvor der bestemt ikke mangler noget: Bagels med salatbar, udskåret frugt, oste og laks m.m. fylder ta’ selv-bordet, bortset fra det lune for enden af bordet, som for eksempel kan bestå af bacon, æggekage, pølser og tygge, luftige pandekager eller vafler med sirup. Men det skal jo også holde helt indtil den lignende frokost kvart i to … :-P
Mens the campaigners har devotions (måske skulle jeg bare skrive på engelsk?), bærer jeg taskerne op fra kælderen, de sendes de ud i New York igen, og førbeskrevne kælderscene udspiller sig påny. Når de er kommet hjem til frokost, har jeg pause indtil halv fire, hvor jeg igen skal have de fyldte tasker op på første etage. Ditto og så videre, det bliver aftensmadstid halv syv, og derefter er der “chapel”: tre kvarters lovsang, tilbedelse og prædiken. Ud igen på sidste sortie, jeg ned i kælderen, og jeg er normalt færdig med at pakke taskerne til næste morgen og køre tre til seks store affaldssække (ja, så meget affald laver man her) ud på fortorvet (ja, det gør man her) ved titiden (ja). Og så er den daw jo gaw’n. Men så har jeg for det meste lidt kvalitetstid alene på værelset, inden de fire værelseskammerater kommer hjem ved elleve-tolvtiden.
Sådan ser en mandag typisk ud. De andre ugedage er lidt anderledes: tirsdag er der for eksempel chapel om formiddagen; onsdag aften har vi alle fri; torsdag-lørdag er der ingen “morning sortie”, til gengæld er de ude til midnat eller længere; søndag har vi som regel fri. Men ellers er det meget de samme rutiner, så man kan let stå og falde hen i egne tanker eller være dybt optaget af debatten i lokalradioen. Men der kommer ofte en og anden forbi og spørger: “Thomas, how are you doing today?”
Så nåede jeg lige at fortælle om den trygge, trivielle hverdag, inden jeg bliver revet helt ud af denne: De næste tre dage skal the campaigners til omkringliggende storbyer: Boston, Baltimore og Philadelphia, og dermed bliver vi stewards arbejdsløse. Næsten da! Vi får i stedet campaigner-hatte på (altså billedligt talt), skal trænes i morgen formiddag (verbalt talt (?!)), og så er det ellers ud på New Yorks “streets” og “avenues” fra i morgen eftermiddag og indtil lørdag aften. Spændende! Og cool (american spoken)!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar