Det er samfundets skyld...?

Når man bor i Københavns nordvest-kvarter - lige ved Frederikssundsvej, som nu både er berygtet for et hærget solcenter og for et potentielt nyt ungdomshus - så kan man godt skræmmes lidt og komme til at fundere lidt over, hvem det er, som finder på at brænde skoler og biler af, og hvad der dog går af dem!! Det fik jeg dog ikke meget ud af, så i stedet læste jeg den Berlingske Tidende, jeg i går fik "kastet gratis i nakken", da jeg forlod uni. Der var faktisk en ret klog analyse - synes jeg - af situationen, som sammenlignes med den tilsvarende i Paris' forstæder. Jeg bringer et uddrag:

(...) Spørger man unge i franske forstæder, bunder utilfredsheden helt enkelt i, at de - med rette eller urette - føler sig afskåret fra det gode liv: De har svært ved at få en god uddannelse, et spændende job samt komme ind på natklubber og boligmarked, og når de vil besøge Eiffel-tårnet eller Champs-Elysée - Frankrigs svar på Rundetårn og Strøget - bliver de stoppet og visiteret af politiet.

Langt de fleste tager denne udstødelse resigneret og gør ikke noget. Og så har man en lille minoritet, der lader sig lokke af udsigten til den magt, den status, den smag af magtens sødme, som det giver at kunne sætte dagsordenen i medierne med optøjer og afbrændinger. (...)

[Inspirationen] kommer fra vestlige videospil. "De sender scorerne til hinanden. Vi har brændt så og så mange biler af (...) Det er en slags konkurrence", som lederen af en lokal mæglerpatrulje fortalte...

Hvad mener du? Er det virkelig samfundets skyld?