Jeg har i dag haft min anden lektion i det nye fag, 'hovedlinjer i kirke- og teologihistorie', og er allerede stødt på en af de såkaldte apostolske fædres humor! Jeg citerer Ignatius fra 2. årh. e.Kr.:
Alt det led han (Jesus Kristus, red.) for vor skyld, for at vi skulle frelses. Han led virkeligt, ligesom han også opstod virkeligt. Han har ikke lidt tilsyneladende, sådan som nogle vantro siger - de kan selv være tilsyneladende. Sådan som de tænker, skal det også gå dem, så de bliver uden legemer ligesom dæmoner.
Men hvor har han ret, selvom han midt i humoren vel også er noget mere ligefrem/politisk ukorrekt, end hvad man vil acceptere i dagens offentlige debat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar